Medicin
Læs her om tilskudsregler
Læs her om, hvad der sker med medicinen i kroppen
Find dit præparat her, og læs mere om det
Der strammes op omkring medicin!
Måske er du vant til at forny din medicin over telefonen eller via vores online Receptfornyelse.
Nu er det sådan at du får fornyet dine recepter, når du kommer til kontrol. Her bliver der lagt receptfornyelser ud, så det rækker til den næste kontrol, du skal til.
Al medicin bør som hovedregel revurderes minimum en gang årligt.
Det er lægens ansvar, at udleveringen af medicin udskrives på forsvarlig vis. Noget medicin kræver f.eks, at der bliver holdt øje med blodtrykket, og en del medicin kræver, at der bliver kontrolleret blodprøver. Dette er kun en fordel for dig, som patient, at lægen holder øje med dit helbred.
Sovepiller og anden afhængighedskabende medicin
Bruger du sovepiller eller anden afhængighedsskabende medicin, skal du være opmærksom på, at det kan medføre, at du ikke må køre bil.
Klinikken lægger vægt på minimering af brugen af vanedannende og beroligende medicin i henhold til sundhedsstyrelsens retningslinjer.
Receptfornyelse af Benzodiazepiner (angstdæmpende eller mod søvnløshed) og af afhængighedsskabende stærk smertestillende medicin SKAL ske ved personligt fremmøde til konsultation hos læge i klinikken.
Klinikken lægger ligeledes vægt på at begrænse forbruget af antibiotika, hvorfor dette aldrig kan ordineres per telefon.
Information om Benzodiazepiner
Du kan læse en kort folder her fra sundhedstyrelsen. På to sider beskrives, hvorfor det er en god idé at trappe ud af sovepiller og anden vanedannende nervemedicin, samt om hvordan man gør det. Tryk på linket for at se folderen: Folder vedr. sovepiller og anden vanedannende nervemedicin.
Regler vedr. morfin og bilkørsel
Vær opmærksom på, at såfremt du får korttidsvirkende morfinpræprater fx. dolol, tramadol, nobligan, da er det ikke foreneligt med bilkørsel.
På lægemiddelpakningen kan du se, om medicinen er mærket med en rød advarselstrekant
Er den det, er det et “trafikfarligt” lægemiddel. Læs mere om det her.
Brug af inhalator ved astma og KOL
Ved at trykke på nedenstående billede, får du oplysninger om brug af spacere såvel som inhalatorer ved astma, astmatisk bronchit og KOL til børn og voksne.
Medicinkortet – smart app
Hold styr på din medicin og recepter– og dine mindre børns – med app´en: Medicinkortet.
Vidste du, at Medicinkortet kan hjælpe dig til at se, om du kan bruge en recept igen, eller at du kan anmode os om at forny recepten, hvis den er ved at udløbe?
Du kan hente app´en gratis i App Store eller Google Play